Certificeringer: ISO 22000 HACCP Hygiejne • ISO 9001 Kvalitet • ISO 14001 Miljø

Når man skal beskytte værdifulde kunstværker, og når man skal sikre de optimale betingelser for både optrædende og gæster, er det vigtigt at sørge for en konstant og velafbalanceret luftfugtighed.

I koncertsale, for eksempel, kan en sangers præstation blive direkte påvirket af luftfugtigheden, og i det hele taget er styring af luftfugtigheden af afgørende betydning i museer og teatre. Her forklarer vi hvordan.

Museer, teatre og koncertsale er steder, hvor mange mennesker samles på samme tid. Det er også steder, hvor man finder både uvurderlig kunst og værdifulde genstande som f.eks. musikinstrumenter, elektronisk udstyr, scenegrej og dyre møbler.

Det gælder om at passe så godt som muligt på alt dette og at beskytte imod sæsonbestemte udsving i luftfugtigheden – og det stiller store krav til styring af indeklimaet.

Det er umuligt at definere præcis hvilken luftfugtighed, der er ideel i f.eks. museer, men uanset hvad er det vigtigt at undgå for hurtige udsving.

Et luftbefugtningsanlæg fra Airtec® sørger for, at luftfugtigheden altid holdes på et konstant niveau, så både mennesker og genstande har det så godt som muligt.

Alle genstande, der indeholder hygroskopiske materialer som f.eks. papir og træ kræver et stabilt indeklima. Et dårligt reguleret luftfugtighedsniveau vil betyde, at materialerne trækker sig sammen eller udvider sig i takt med, at vandmolekyler bevæger sig fra eller til materialet. Denne proces kan føre til, at genstandene falmer, slår sig, slår revner eller udvikler skimmel og mug.

I langt de fleste tilfælde kan dette undgås, hvis man sørger for, at den relative luftfugtighed holdes mellem 45 og 65 %.

Indeklima og musikinstrumenter

Alle professionelle musikere passer særdeles godt på deres instrumenter og forlanger som oftest, at forholdene er så optimale som muligt, både når instrumenterne anvendes og når de opbevares. Særligt akustiske instrumenter som flygler og strygeinstrumenter kan være særdeles værdifulde genstande fremstillet af træ af højeste kvalitet.

Men da træ er et hygroskopisk materiale, vil instrumentet optage eller afgive fugt i form af vandmolekyler, hvis luftfugtigheden ikke er helt korrekt. Det kan påvirke instrumentets klang og evne til at blive stemt rigtigt.

Tasteinstrumenter som f.eks. flygler anvender ofte fyrretræ som en del af klangkassen. Hvis luftfugtigheden er for lav, kan det resultere i, at klangkassen slår revner. For tør luft kan altså få instrumentet til at afgive fugt til den omgivende luft.

Sådan kan et luftbefugtningsanlæg forbedre forholdene i museer, koncertsale og teatre

  • Beskytter kostbare kunstværker mod udtørring eller skimmel og mug
  • Beskytter kostbare musikinstrumenter mod udtørring
  • Giver de bedste arbejdsbetingelser for kunstnere som f.eks. sangere
  • Reducerer risikoen for elektrostatiske udladninger (ESD)
  • Skaber et behageligt miljø for gæster og ansatte

 

FÅ MERE VIDEN I VORES BLOG

Læs mere om hvordan man skaber og fastholde et produktivt miljø