Certificeringer: ISO 22000 HACCP Hygiejne • ISO 9001 Kvalitet • ISO 14001 Miljø

Produktionsmedarbejder søges til Airtec A/S

 

Produktionsmedarbejder til Airtec A/S i Lemvig

Leder du efter et fuldtidsproduktionsjob med variation og selvstændighed i opgaverne, hvor du bliver et vigtigt medlem at en mindre organisation, så er jobbet måske en spændende mulighed for dig. 

Har du relevant fagteknisk baggrund og erfaring?

Så har vi en attraktiv stilling ledig som produktionsmedarbejder i vores ambitiøse virksomhed med kunder i store dele af verden.
 

Om Jobbet:

I samarbejde med dine kolleger og kvalitetsafdeling får du ansvaret for varierende opgaver i vores produktion.

  • Samling af styretavler
  • Etablering af pumpestationer
  • Samling af RO vandbehandlingsanlæg
  • Montage af forstøver enheder
  • Konfiguration, test og kalibrering af færdige enheder
  • Logistik opgaver
     

Om dig:

Den ideelle kandidat har relevant fagteknisk baggrund og erfaring. Du trives i en mindre organisation hvor du tager et selvstændigt ansvar for dine opgaver. Du har en god orden og struktur der sikrer en ensartet kvalitet i dine opgaver og en effektiv håndtering af din hverdag.

Har du erfaring fra lignende opgaver og har du prøvet at arbejde med tavlebygning og test af udstyr så er det en fordel, men ikke et krav. Du har et let omgængeligt væsen som naturligt falder ind i et kollegialt miljø. 
 

Om Airtec® A/S:

Airtec A/S har i mere end 35 år leveret løsninger med luftbefugtning til industrien i store dele af verden. Kunderne betjenes gennem egne kontorer i Danmark, Polen og Finland og gennem en række forhandlere i Europa, USA og Kina. I Danmark er vi et team på i alt 7 kolleger. I Polen 4 og i Finland 3.
 

Er du interesseret:

Send din ansøgning, CV og relevante bilag til mail: airtec@airtec.dk – Eller ring til Bo Rahbek på telefon 22231303. Ansættelse sker hurtigst muligt. Vi indkalder løbende egnede kandidater.